Så er det endelig fredag! Dette er tråden, hvor der snakkes om alt og intet.

Denne stickytråd oprettes automatisk af botten hver fredag kl. 7, hvis intet er forkert.

  • letraset@feddit.dk
    link
    fedilink
    dansk
    arrow-up
    9
    ·
    9 months ago

    Ikke mit normale bidrag, men her kommer en rant.

    Jeg har været på besøg i København med min familie (synligt gravid kone og 2,5-årigt barn). Det var en hyggelig tur, men jeg må skuffet konstatere et bemærkelsesværdigt fravær af villighed, blandt metropassagerer, til at gøre plads til en gravid kvinde med lille barn i barnevogn. Folk der stod i den del af en metrovogn som er skiltet til, at være forbeholdt kørestolsbrugere, cykler, og barnevogne, var fuldstændig ligeglade, og kunne knap reagere når man henvendte sig til dem. I de 7 dage vi var i byen, var vi på mindst 2 metroture om dagen, og der var én enkelt person, der var opmærksom nok, og flyttede sig således at barnevognen kunne parkeres, uden at være til gene for andre passagerer.

    Rant over.

    Jeg blev måske særlig opmærksom på det fordi, vi til dagligt bor i London, hvor medpassagerer generelt er overordentlig opmærksomme og hjælpsomme. Ikke blot overfor gravide kvinder, eller kvinder/mænd med barnevogne, men også ældre passagerer, passagerer med dårlig førlighed eller rullestolsbrugere, og i det hele taget.

      • letraset@feddit.dk
        link
        fedilink
        arrow-up
        6
        ·
        9 months ago

        Jeg syntes det var ret dårlig stil, men jeg henvendte mig kun een gang, hvor jeg tilsyneladende ikke snakkede højt nok over hvad der skete på folks høretelefoner, og blev således ignoreret.

        De andre gange burde jeg have sagt noget, men gjorde det ikke. Min passivt aggressive stønnen og himmelvendte øjne var ikke nok. Jeg må have været for længe uden for landet, og har mistet min direkte danske facon. Samtidig synes jeg, at det er noget man bør være opmærksom på som passager, når man står et sted, der specifikt er beregnet til en gruppe passagerer, man ikke selv tilhører.