I morgen er det 79 år siden Danmark blev befriet. Som sædvanligt betyder det at der i aften er mindehøjtidelighed i Mindelunden tæt på Hellerup Station. Hvis man ikke har vigtigere ting at tage sig til, vil jeg gerne opfordre til at man deltager og mindes dem, der gav den ultimative pris for vores frihed. Hvis man ikke kan, så husk i det mindste på at få sat lys i vinduet i aften!
Kæmp for alt, hvad du har kært,
dø, om så det gælder!
Da er livet ej så svært,
døden ikke heller.
Min far var i modstandsbevægelsen. Skjulte våben, uddelte modstandsblade, og lagde lejlighed til møder i bevægelsen.
Min farfar var også i modstandsbevægelsen, i en anden del af landet, og ledte en gruppe modstandsfolk. Han døde desværre før jeg havde en alder hvor jeg kunne forstå det, og snakke med ham om det.
Min far talte aldrig om det, og vii havde altid lys i vindueskarmene da jeg var barn.
For mig er de indbegrebet af hverdagens helte, og uanset hvor lidt eller hvor meget deres arbejde påvirkede Danmarks situation, så synes jeg de var pisseseje fordi de gjorde noget!
Jeg har mange gange spurgt mig selv, om jeg ville kunne gøre hvad de gjorde, hvis omstændighederne skulle opstå. Jeg kender ikke svaret.
Jeg har haft samme tanke. Tror ikke man kan vide det før man står i den situation. Vi må bare være glade for at der var nogle der var modige nok dengang.