Feddit.dk har nu over 100 registrerede brugere! 🎉

I den forbindelse vil jeg gerne høre lidt feedback fra jer. Feedback kan være vigtigt for at fremme den rette kultur fremadrettet. Tidlig feedback er mere effektiv end sen feedback. Hvordan siden er nu kan have stor betydning for hvordan den er i fremtiden.

Ansøgningen

Lige nu er ansøgningen mest en måde at få folk til at læse og forstå reglerne (vigtigst af alt regel 1).

Hvad synes i om ansøgningen? Er den for nem? Har i nogle forslag til hvordan den kunne forbedres for at sikre kvaliteten af brugere? Jeg kan sige at jeg har afvist cirka 20 ansøgninger indtil videre (det svarer ikke helt til at 120 har ansøgt da der er nogle gengangere). Det er for det meste bare fordi folk ikke svarer på spørgsmålene (hvorfor ved jeg ikke).

Reglerne

Hvad synes i om reglerne? Er der nogen regler der mangler? Kunne man gøre mere eller andet end reglerne for at sikre en venlig, imødekommende og positiv kultur på Feddit.dk?

Husk at reglerne er for hele siden, så de svarer mere til Reddit’s regler end de svarer til reglerne for et enkelt subreddit. Fællesskaber kan i fremtiden have deres egne regler.

Indhold på Feddit.dk

Jeg vil også lige præcisere en ting som mange har nævnt i ansøgningerne. Mange siger at de ønsker Feddit.dk som en erstatning for /r/Denmark. Til det vil jeg bare sige at Feddit.dk i princippet er bredere end /r/Denmark.

/r/Denmark tillader kun indhold der “hovedsageligt handler om Danmark, danskere eller danske forhold”. Derimod tillader Feddit.dk alt indhold, så længe diskussionen omkring det i hovedparten foregår på dansk.

Fx kan du ikke bare poste omkring Diablo 4 på /r/Denmark for at snakke om det på dansk, da det ikke er relevant for Danmark. Så skal du gå til et af de engelsksprogede subs. Det kan du dog sagtens på Feddit.dk.

  • cc42@feddit.dk
    link
    fedilink
    dansk
    arrow-up
    0
    ·
    edit-2
    1 year ago

    Som en anden skrev, så ligger det vist ikke lige til højrebenet at finde reglerne, når man kommer fra mobil. Så måske link dem fra teksten, så man ikke skal afbryde registreringsprocessen for at memorisere dem.

    Man kan desuden ikke registrere, hvis man bruger Brave/iOS. Alle content blockere disabled. Den hænger blot med en spinner. Det snød mig i starten, da jeg troede den hang indtil man blev godkendt 😊

    Edit: Forstår ikke hvad spørgsmålet til brugernavnets oprindelse skal oprinde i. Er det vigtigt? Kan det ikke blot helt simpelt være at reformulere regel 1? Personligt mener jeg ikke der er behov for at opstille regler for et problem der måske opstår. Den slags folk tror jeg blot skriver hvad der skal til for at komme ind, så regler fanger dem alligevel ikke.

    • SorteKanin@feddit.dkOPM
      link
      fedilink
      dansk
      arrow-up
      1
      ·
      1 year ago

      En del af pointen var også at folk selv skulle finde reglerne så de så dem alle sammen. Ansøgningen ville være ret lang hvis reglerne også skulle inkluderes. Men det kunne godt overvejes måske.

      I forhold til spørgsmålet om brugernavn er det et forsøg på at luge ud i robotter.